Når boligkøberen spørger AI
sådan forbliver Boligsiden danskernes førende boligportal i AI-tidsalderen
Alle taler om AI, men hvor meget har det egentlig ændret ved den måde, danskerne søger bolig? Mindre, end man skulle tro. Under 1 % af trafikken til boligportalerne - både i Danmark og internationalt - kommer fra AI-assistenter, og kun 4 % af de danske boligsøgende regner AI blandt deres vigtigste kilder, og langt de fleste har fortsat boligportalerne i toppen.
Men forventningerne peger også en anden vej: Flere og flere regner med, at AI får en større rolle i fremtidens boligsøgning. Det, der flytter, er ikke selve boligsøgningen, men researchen på selve boligen og omkring den – området, økonomien, kommunen; men samtidig frygter størstedelen af de boligsøgende misvisende svar fra AI. Troværdighed er behovet, der går igen i hele boligrejsen.
Peter Bruhn, adm. direktør for Boligsiden, giver et nøgternt billede af, hvor AI gør en forskel i dag, hvor det rykker de kommende år, og hvad det betyder for mæglerne. Han fortæller, hvordan Boligsiden arbejder på at være den kilde, AI-assistenterne henter deres boligsvar fra , og hvordan AI bygges ind i Boligsiden selv. For det samlede, troværdige overblik over hele boligmarkedet bliver mere værd, ikke mindre, når svarene bliver flere, og kilderne mere uklare. Undervejs får du også et indblik i, hvad de boligsøgende faktisk søger efter, når de bruger AI.